Vi har tidligere skrevet om balancen mellem individets frihed og den statslige kontrol i det ønskede samfund. Dengang tilbage i foråret 2021 nævnte vi også en anden væsentlig faktor, som er afgørende for samfundsudviklingen. Den tredje faktor er borgernes evne til at kontrollere samfundets magthavere. Den kontrol er i dag – af mange forskellige årsager – under et endnu større krydspres. Både fra de politiske magthavere, den økonomiske magtelite, de magtfulde mediehuse, retsvæsnet, og øvrige toneangivne offentlige myndigheder. De globale kriser understreger det, og det er på tide, at borgerne tager kontrollen tilbage, og får samfundsudviklingen tilbage på sporet.

Mulighederne er legio

Lad det være sagt med det samme. Danmark er et fantastisk land, hvor der i forhold til det meste af resten af verden er rimeligt styr på de nævnte magthavere. I hvert fald på overfladen. Men oftere og oftere har vi set, og ser vi sprækker i overfladen. Lukketheden om de politiske processer og aftaler og de efterfølgende ansvarsforflygtigelser, samt den økonomiske magtelites kriseudnyttelse er blot de seneste eksempler. Her eksemplificeret ved Corona-krisen og Ukraine-krisen, forbrugeren og borgerne er taberne og betaler prisen, og hvor magteliten (våbenindustrien, transportsektoren, energisektoren og statskassen) scorer gevinsten. 

Pointen er, at vi ikke er gode nok til at agere, før kriser opstår, eller gode nok til at udnytte de kriser, som er opstået. Også selv om mulighederne har ligget foran os i god tid, og er blevet påvist af en eller flere forskere eller organisationer gennem de seneste årtier. Klimakrisen er desværre det værste eksempel på dette.

Som borgere har vi allerede i dag to gode muligheder for at udøve en vis kontrol. Den ene mulighed er ved at deltage aktivt i valgene til Folketing, Regionalråd og Byråd, og den anden valgmulighed er, som forbruger, at ”stemme med fødderne” og købe de varer, som vi foretrækker, og boykotte de producenter, som vi tager afstand fra. Det har vi også gode eksempler på med jordskredsvalg og vareboykot. Men det har vist sig ikke at være nok.    

Vores komplekse samfund og ikke mindst den digitale og teknologiske udvikling har givet os fantastiske muligheder for lige netop den samfundsudvikling, som vi ønsker. Men samtidig har det også givet behov for, at vi som borgere får mere styr på og mere kontrol med de politikere, myndigheder, økonomiske magthavere m.v., som vi overlader ansvaret for styringen af udviklingen til.

Vi ser i hvert fald tre mulige spor, som kan hjælpe os på rette vej mod Det Ønskede Samfund.

Tre mulige spor

På den korte bane peger vi i denne artikel på to mulige spor og på den længere bane ét spor.

Spor 1 er mere åbenhed og gennemsigtighed i den politiske beslutningsproces, så vi som borgere får et bedre indblik i, hvordan de egentlige beslutninger dannes og af hvem. Det politiske ansvar og det administrative (departementets) ansvar skal fremstå krystal klart, så både succeser og fejl tilfalder de egentligt ansvarlige.

Derudover er lovvedtagelsen i 2013, om begrænsning af borgeres mulighed for at søge aktindsigt, et helt forkert og modsatrettet sporskifte. En revurdering af offentlighedsloven i lyset af mere åbenhed og gennemsigtighed overfor borgerne og medier bør derfor være et væsentligt tema i valgkampen. Fortsætter lukketheden omkring de politiske processer, så forbliver folketingsvalg skueprocesser med kun en stærkt begrænset reel borgerindflydelse på den førte politik.

Spor 2 ligger i forlængelse af spor 1 og handler om reel borgerinddragelse. Her taler vi om et markant sporskifte, så borgerne får en reel medindflydelse, og hvor borgernes talenter og bidrag reelt sættes i spil igennem hele forløbet og selve beslutningsprocessen. Ja, det gælder ikke kun borgerne. Det gælder samtlige aktører, der spiller en rolle i samfundet.    

Spor 3 – det mere langsigtede spor – kalder vi det økonomiske reformspor. Samfundets stigende kompleksitet og ikke mindst den teknologiske og den digitale udvikling gør kravet om en ny økonomisk reform og en nye økonomisk styreform helt centralt. Ubalancen mellem rige og fattige lande og mennesker øges og værdisættes alene gennem forskellige valutaer, som kun giver et begrænset billede af jordens og menneskehedens reelle værdier. Selv om flere bundlinjer er kommet til over tid, er de ofte blot blevet omsat til de selvsamme valutaer. Spor 3 fortjener mange flere ord og dybtgående analyser og debatter, end der er plads til her, men et eksempel kan nævnes. Under Corona-krisen og Ukraine-krigen har vi set fine eksempler på større donationer fra organisationer og firmaer, der enten har tjent kassen på krisen eller afstået fra modtagne støtteordninger og betalt tilbage. Det kunne andre godt lære af eller blive tvunget til, uden at vi rokker ved den gode læresætning om ”at det skal kunne betale sig at arbejde”.

Vi er spændte på at høre politikernes og borgernes kommentarer og svar på spor 1, 2 og 3. Får vi dem, giver det os en endnu bedre mulighed for at vælge rigtigt ved det kommende Folketingsvalg.

Næste Morgenpolitik – Fredericia

Næste Morgenpolitik – Fredericia foregår derfor på Zoom torsdag den 08. september 2022, kl. 16.30 – 18.00 med udgangspunkt i dagsordenen for Fredericia Byrådsmøde mandag den 12. september 2022.  

Du kan tilmelde dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Næste debat om Det ønskede Samfund

Næste debataften foregår på Zoom torsdag den 25. august 2022, kl. 19-21, hvor vi fortsætter debatten om hvilke temaer og emner Folketingsvalget bør handle om. Kom og vær med.

Tilmeld dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk)