Han stillede op i lokalpolitik, fordi han ville gøre en forskel. Da han kiggede partiernes partiprogrammer igennem, valgte han SF. Som en dreng fra arbejderklassen og den nederste del af samfundet kunne han bedst se sig i det. Sune Nørgaard Jakobsen gjorde lynkarriere. SF i Fredericia havde haft et rædselsfuldt valg i 2017 og var ikke længere repræsenteret i Fredericia Byråd. Nu satsede man alt på at komme tilbage. Den gamle Findahl-garde var længe glemt og borte, så det friske pust fra en energisk og yngre person gjorde stor forskel.

Efter, at SF valgte Sune Nørgaard Jakobsen som spidskandidat til kommunalvalget i 2021, kom der gode meningsmålinger. Socialdemokratiet var rystede af skandaler, og mange borgere ville have ryddet op. Den mission tog Jakobsen på sig.

– Jeg var i forvejen engageret i ungdomslivet, misbrugsforebyggelsen og alt, hvad der handlede om varme hænder. Da jeg kom ind i SF, troede jeg, at der gode muligheder for at forny den lokale afdeling. Men det blev også hurtigt klart for mig, at det var et splittet SF, jeg trådte ind i. Den ene halvdel fandt mig ikke værdig, da jeg sjældent ligger fingre imellem og jo ikke kom fra en ungdomspolitisk organisation eller fra fagbevægelsen. Jeg havde jo netop kæmpet mod fagbevægelsen i yderste geled i Vejlegårdsagen, hvor 3F’erne tromlede den lille mand blot, fordi han ikke ville skrive overenskomst med 3F. Min medvirken har jeg aldrig fortrudt og det har ganske givet været en torn i øjet på nogle SF’er fra Vejle og fagbevægelsen. I dag ser jeg fagbevægelsen som et levn fra fortiden og en rugekasse for fremtidens pampere og politiske lykkeriddere. Det endte dog med, at jeg fik opbakning fra den anden halvdel af SF. Vi skulle ikke længere være et haleparti til Socialdemokratiet i byen, men derimod stille konkrete krav til den politik, der blev ført. Enhedslisten er jo i forvejen bare en del af Socialdemokratiet, der nogenlunde får, hvad de vil have, så længe der er bestyrelsesposter i hverdagen. Hele den måde at se lokalpolitik ville jeg af med, siger Sune Nørgaard Jakobsen.

I 2021 druknede Socialdemokratiet i skandaler og dårlig omtale. SF udpegede Jakobsen som deres spidskandidat. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg havde mere end ualmindeligt svært ved at pege på en Socialdemokratisk borgmester. Derfor var det vigtigt for mig at lave et valgforbund uden om Socialdemokratiet med Enhedslisten og Alternativet og det lykkedes jo som bekendt. Men partierne fik i aftalen skrevet ind, at vi skulle pege på en centrum-venstre borgmester, hvilket jo var det samme som at pege på den nuværende borgmester.

– Dele af venstrefløjen kalder mig nu for vendekåbe. Men se lige hvem der har peget på en socialdemokratisk borgmester for ussel mammon. Jeg stod jo til at få en plads i byrådet, jeg kunne jo rent faktisk have holdt mund og peget på en borgerlig borgmester og så trække mandatet væk under stolen på SF. Men det så vil jeg ikke være bedre end den kultur, som jeg gerne vil ødelægge. Derfor mener jeg også, at min beslutning om at forlade SF var rigtig, Det var vigtigere for socialisterne at have flertal fremfor at gøre det rigtige. Da jeg senere sammen med min ven Stig Gerdes, stiftede Den Demokratiske Borgerliste og gik i valgforbund med de blå partier, var det et klart signal til socialdemokraterne om, at de ikke længere havde opbakning til at gøre som det passer dem i Fredericia.

Mens Sune Nørgaard Jakobsen kunne sole sig i meningsmålinger, der spåede hans nye linje succes med to medlemmer i byrådet rasede flere af de gamle SF’er bag kulisserne, fortæller Sune. Den anden halvdel i SF havde ifølge ham kørt Lars Olesen i stilling som deres kronprins. Men det blev Marianne Thomsen, der i første omgang blev spidskandidat og da hun måtte trække sig på grund af sygdom, valgte man Nørgaard som ny spydspids:

– Den gamle garde kunne slet ikke se sig selv i ikke at være Socialdemokratiets støtteparti, selvom det havde ført SF i Fredericia ned i afgrunden og udenfor enhver indflydelse, hvor man end ikke havde en repræsentant i byrådet, så mente de seriøst, at det var bedre at gøre som man plejer. Som om skandalerne med teatret, Bjerregaard og ADP ikke var nogen anledning til at overveje situationen. Det var hykleri. Men det hele faldt fra hinanden, da jeg fik Stig Gerdes til at melde sig på vores hold, siger Jakobsen.

Efter masser af interne konflikter, valgte flere af Nørgaards kritikere at trække sig både fra bestyrelsesposterne og nogle helt ud af partiforeningen, fortæller han og uddyber:

– Jeg havde brug for en stærk allieret og SF havde brug for flere medlemmer og kandidater. Derfor opfordrede jeg Gerdes til både at melde sig ind i SF og til at stille sit kandidatur til rådighed frem mod kommunalvalget. Men på et medlemsmøde, hvor vi skulle vælge nye kandidater opdagede jeg, at flere af kritikerne ville været til stede på Teams-mødet, selv de som havde skiftet partiforening og de havde tilsyneladende stemmeret. Det blev for meget for mig, jeg holder meget af Stig og jeg vidste, at man vil gøre alt for at modsætte sig at han blev opstillet. Den behandling fortjente han ikke. Derfor ringede jeg og sagde, at han ikke skulle komme ud til mig inden mødet

Sune Nørgaard siger, at han forklarede Gerdes, hvorfor han skulle blive væk, og at han samtidigt ville trække sig som spidskandidat for SF i Fredericia. Samtidig vægtede de begge integritet og troværdighed højest. Men Nørgaard fastholder, at Gerdes ikke var årsagen til, at han trak sig, men at det var dråben, der fik bægeret til at flyde over:

– Jeg kastede håndklædet i ringen overfor SF. De kunne få lov til at beholde deres dobbeltmoral, snæversynede tankegang og store kærlighed til Socialdemokratiet. Jeg indså, at jeg ville have befundet mig i en situation, hvor der skulle være ballade i tide og utide, når jeg var blevet medlem af byrådet. Det gad jeg simpelthen ikke. Jeg troede ikke længere på SF og projektet.

Efter hans bombastiske exit fra SF forsvandt det store momentum fra den lokale partiafdeling. Imens forsøgte Sune Nørgaard Jakobsen at opstille på en borgerliste sammen med Stig Gerdes. Men arbejdet med at opbygge en organisation og få medlemmer med om bord tog pusten ud af Jakobsen. Der var kort tid til kommunalvalget, og de var kun to personer til at løbe det i gang. Til sidst satte de sig ned og tog en svær beslutning.

– Stig er oppe i årerne. Jeg var selv udmattet efter halvandet år års indsats for at få SF sat på landkortet i Fredericia. Hele det administrative bøvl med at få etableret borgerlisten på meget kort tid virkede uoverkommeligt. Så vi blev enige om at skrotte projektet og trække på skuldrene. Men jeg tænkte stilfærdigt videre og så fremad mod næste kommunalvalg, slutter Sune Nørgaard Jakobsen.

AVISEN har forholdt Sune Nørgaards kommentarer omkring SF til partiets byrådsmedlem, Connie Maybritt Jørgensen, der ikke har nogen kommentar til det.