Udenlands kvinde havde for halvanden million kr. falske Euro sedler

0
3
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 35-årige serber blev udtaget til kontrol ved grænsen i Frøslev. Nu må hun aldrig komme tilbage til Danmark igen.

En 35-årig serbisk kvinde bosat i Tyskland er i dag ved Retten i Sønderborg idømt 2½ års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for bestandig.

Kvinden blev den 28. marts i år udtaget til kontrol af Toldstyrelsens personale ved grænsen i Frøslev.


I bilen fandt de en pose med 232.000 Euro i falske 100 Euro sedler. Det svarer til cirka 1½ million danske kroner. Herefter tilkaldte de Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest), som har efterforsket sagen.

Kvinden modtog dommen. 

Skriv en kommentar