På fredag, den 3. oktober, fylder L. Østergaards Maskinfabrik 75 år, og den rejse bliver fejret med en stor reception, hvor fabriksmesteren, Kjeld Østergaard, sammen kollegaerne står klar til at fejre mange års succes med 150 mennesker. Det bliver et telt ud i deres gård, hvor man kan se frem til en pølsevogn, kage, vin, øl og kaffe, og der vil derfor ikke blive sparet på noget ifølge 3. generationsejeren.

– Vi vil fejre dagen med kæmpe manér, for når vi holder fest, så holder vi fest, siger han.

Passionen driver værket hos L. Østergaards Maskinfabrik, hvor Kjeld Østergaard er 3. generation i virksomheden. Han har været i fabrikken, siden han lærte at gå, og af den grund har det været naturligt for ham at gå i farens og bedstefarens fodspor.

L. Østergaards Maskinfabrik blev grundlagt i 1946 af smeden Laurits Østergaard. Opgaverne bestod primært af at fremstille hestesko, vognringe og diverse reparationer på landbrugsmaskiner og hestevogne.

Han overtog 49% i 1997, og så købte Kjeld Østergaard familievirksomheden i 2002. I 19 år har han ejet stedet, og han satser på at fortsætte i mange år.

Han forstod at følge med tiden og har gennem årene investeret i moderne teknologi, så virksomheden kunne fungere som en moderne maskinfabrik.

Ansat, Per Hansen, har købt ti procent af virksomheden, men planerne er i øjeblikket ikke, at han skal overtage den.

Den nuværende ejer er glad for virksomheden, som han beskriver som god og sund, og dermed skal kommende ejer af butikken have samme visioner, som maskinfabrikken har dyrket i mange årtier.

(Foto: AVISEN)

L. Østergaards Maskinfabrik har ord for at leve op til indgåede aftaler – både hvad angår produktionstid, levering og pris. Intet er for stort eller småt. Ved at benytte virksomheden som underleverandør, får man også gavn af det store netværk af samarbejdspartnere, som de er en del af.

Per Hansen er værkfører i virksomheden, hvor han kigger tilbage til 1987, hvilket var året, han startede i lære på stedet. Derefter blev han udlært og senere svend, og så har han haft nogle pauser med nogle års mellem. Han kom tilbage i 2009, hvor han siden har været værkfører. Han har arbejdet med to generationer af Østergaard-familien, og der var de flere mennesker, idet de lavede fjernvarme for halvdelen af Fredericia. Det er i dag anderledes, da de har et større segment af kunder, og samtidig skal servicen og arbejdet gå hånd i hånd:

– Vi prøver at hjælpe lige her og nu, for ellers vil kunderne bare vælge nogle andre. Der er ikke den store loyalitet mellem kunder og leverandører, som der tidligere har været. Men vi har været heldige, da vi stadig har nogle kunder fra dengang, jeg startede i lære. Vi har haft kunder i 30-40 år, fortæller han.

Ifølge ham går fabrikken meget op i servicegenet, og derudover har de en stor portion viden inden for deres område. Det er nogle af årsagerne til, at mange af medarbejderne har været ansat i mange årtier:

– Vi har en medarbejder, som kun har været ansat i ni år. Vi går og driller ham med, at han er ny, siger Per Hansen med et glimt i øjet.

Det er stadig en stor udfordring at få lærlinge i virksomheden, hvilket generelt er en samfundsmæssig knude, som er svær at løse op. Værkføreren husker tilbage på bare for ti år siden, hvilket var en tid med en hverdag med massive mange ansøgninger fra lærlinge. Det er dog virksomhedens kæphest, at de udlærer mange medarbejdere, selvom de tidligere havde lettere ved at få folk ind.

Afslutningsvis håber både værkføreren, Per hansen, og fabrikmesteren, Kjeld Østergaard, at de kan fortsætte i mange år endnu. De har nemlig en kæmpe passion for deres erhverv hver morgen, når de står op, og den er ikke blevet mindre med årene.

(Foto: AVISEN)

De ser frem til receptionen på fredag, hvor 75 år bliver fejret hos L. Østergaards Maskinfabrik.

Skriv en kommentar