Den 26. oktober får medlemmerne af Business Fredericia mulighed for at høre og stille spørgsmål til lokalpolitikerne, når erhvervsorganisationen afholder valgmøde. 

Business Fredericia sætter sammen med Fredericia Håndværkerforening, Fredericia Shopping, Taulov Transport Center og Experience Fredericia fokus på erhvervspolitik til det kommende kommunalvalg, og inviterer medlemmer til valgmøde. Her får politikerne mulighed for, under kyndig ledelse af Natasja Crone at give deres bud på fremtidens erhvervspolitik i Fredericia. Det arrangement er næsten udsolgt. 

 – I en tid, hvor det vælter ind med arrangementer efter sundhedskrisen, så er det en fornøjelse at se, at vores erhvervsliv prioriterer mødet med politikerne højt. Der er ingen tvivl om, at vi har et stærkt erhvervsliv i byen, som er med til at løfte mange af områderne, politikerne arbejder med. Derfor er det også essentielt, at begge parter får mulighed for at høre hinandens stemmer, inden valget den 16. november, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer og fortsætter: 

– Vi ser frem til en god og konstruktiv debat, og ikke mindst til dialogen, hvor erhvervslivet kan høre, hvad de enkelte politikere står for, men også give deres bud på fremtidens Fredericia, når kursen skal sættes. 

Hotel Fredericia danner rammerne om det politiske debatmøde, hvor TV2-vært Natasja Crone vil sikre en ordentlig debat mellem de lokale byrådskandidater. Debatten finder sted d. 26. oktober fra kl. 16-19 og er arrangeret af Business Fredericia, Fredericia Håndværkerforening, Fredericia Shopping, Taulov Transport Center og Experience Fredericia for deres medlemmer. 

Har du endnu ikke sikret dig adgang, er der stadigvæk få ledige pladser, man kan tilmelde sig her

Skriv en kommentar