Skattestyrelsens kontrol af udbetalingen af moms har siden 2014 stoppet fejlagtige udbetalinger for knap 7,3 mia. kr.

Skattestyrelsen har styrket kontrollen af virksomhedernes anmodninger om negativ moms. Kontrollen viser, at der var fejl i cirka 25.000 ud af i alt 40.000 kontrollerede anmodninger om udbetaling af negativ moms i perioden fra 2014 til 2020.

Det svarer til, at Skattestyrelsen stoppede fejlagtige udbetalinger af negativ moms for knap 7,3 mia. kroner i perioden. Alene i 2020 blev der stoppet udbetalinger for knap 790 mio. kr. Årligt modtager styrelsen ca. 350.000 anmodninger fra virksomheder om udbetaling af negativ moms.

– Det er helt afgørende for finansieringen af vores velfærdssamfund, at virksomhederne betaler den moms, de skal. Skatteforvaltningen arbejder løbende på at opdage fejl i indbe-retninger og uretmæssige udbetalinger fra statskassen. Det er et vigtigt arbejde, som vi hele tiden skal blive bedre til at udføre. Derfor vil regeringen nu skrue op for kontrolind-satsen med nye tiltag på området, siger skatteminister Morten Bødskov.

Digitalt kontrolværktøj styrker og målretter kontrollen
Kontrollen af negativ moms er de senere år blevet styrket og mere målrettet ved hjælp af et digitalt kontrolværktøj. Det digitale kontrolværktøj hjælper Skattestyrelsen til mere mål-rettet at identificere de udbetalinger, hvor der er størst risiko for fejl ved hjælp af bl.a. branchetal og tidligere erfaringer.

Det digitale kontrolværktøj blev implementeret i 2014 og er siden løbende blevet forbedret i takt med praktiske erfaringer med værktøjet. Hvor Skattestyrelsen i 2014 fandt fejl i halv-delen af kontrollerne af negativ moms, så er det tal i de seneste år steget til knap 70 pct.

– Det er vigtigt, at det er de rette udbetalinger, vi udvælger til kontrol. Både for at sikre, at vi får stoppet fejlagtige udbetalinger, men også for ikke at forstyrre de virksomheder, der har krav på at få negativ moms udbetalt. Det digitale kontrolværktøj har vist sig at være en god hjælp i dette arbejde. Derfor arbejder vi løbende på at forbedre det, og samtidigt ind-arbejder vi et tilsvarende værktøj i vores øvrige momskontroller, forklarer Johnny Schaadt Hansen.

Når virksomheder skal opgøre deres samlede moms til Skattestyrelsen, består det dels af den moms, som virksomheden opkræver ved salg af varer og ydelser (salgsmoms) og dels af moms af køb af varer eller ydelser (købsmoms), som virksomheden kan trække fra. Det er summen af den samlede salgs- og købsmoms, der afgør, om virksomhederne skal ind-betale moms til Skattestyrelsen (positiv moms) eller har krav på tilbagebetaling af moms fra Skattestyrelsen (negativ moms).

Skriv en kommentar