FC Fredericia tabte fredag aften 2-0 på hjemmebane til Lyngby, og selvom der blev lukket to mål ind, er det offensiven, der står for skud efter kampen.

I en chancefattig kamp tabte FC Fredericia 2-0 til det kongeblå Lyngby-mandskab, der havde en skarp mand foran i mål i form af Frederik Gytkjær, der scorede begge gæsternes mål, og det var ret beset forskellen på de to hold.

Rent spillemæssigt havde Lyngby ikke meget andet at byde på end de to mål, men FC Fredericia havde på den anden side optræk til chancer, hvor den sidste skarphed manglede. Det skete blandt andet i momenter fra Samson Iyede, der i anden halvleg var en kilde til uro mod Lyngbys bagrum, men det sidste manglede, og da Lyngby på den anden side scorede på deres to chancer, var det forskellen på de to hold.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

– Der var vel to indenfor rammen i hele opgøret og begge var til  Lyngby. Holdene havde respekt for hinanden, og det var svært at skabe chancer. Mål ændrer fodboldkampe, og når man har sådan en kamp, hvor der scores på første chance efter 35 minutter, så gav det dem et godt udgangspunkt, da vi havde svært ved at skabe chancer. I og med, at de er foran, blev det spillet på deres hænder, men det der trøster mig er, at det er lige. Vi har mødt alle hold nu, og i de kampe vi har vundet, har nogle af dem være lige , og det var den også i dag (fredag, red.), sagde Michael Hansen efter opgøret.

Er der en skuffelse over, at offensiven ikke skabte mere?

– Selvfølgelig er der det, men Lyngby gjorde det svært for os. De åbne muligheder vi fik, greb vi ikke, og de pasninger vi havde ramte ikke en rød, og det er de ting, der skal til, når man møder er godt hold. Nu er vi i en periode, hvor vi har haft chancerne, men mangler kvalitet på den sidste del banen, sagde Hansen.

Nu venter der FC Fredericia en landsholdspause, og selvom FC Fredericia ville have godt af at vende stimen af nederlag med en kamp hurtigt, ser Michael Hansen ikke sådan på det.

– Landsholdspausen kommer belejligt. Når jeg ser væk fra de sidste par kampe har vi haft en god første halvdel af grundspillet, og vi skal sørge for at lave en god anden halvdel. Der har været nogle gode måneder og nu ser jeg frem til pausen, forklarede FC Fredericias cheftræner.

http://christianjoergensen.dk/

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (4): Prisgivet ved begge mål, og var derudover sikker i indgrebene.

Christian Ege Nielsen (4): Var tilbage i startopstillingen, og gjorde en fin indsats.

Jeppe Brinch (4): Fik rollen som dirigent i bagkæden, og det gjorde han fint.

Erik Nissen (4): Passede i lighed med resten af forsvaret de defensive pligter fint.

Alexander Jensen (4): Blev ikke sat på de store defensive prøvelser, men var ikke så markant offensivt.

Mathias Kristensen (02): En af hans funktioner er at være en offensiv drivkræft, og det lykkedes ikke.

Valance Nambishi (4): Som ankermanden på midtbanen gjorde han det fint.

Kristian Kirkegaard (4): Energisk indsats af Kirkegaard, men det gav ikke noget afkast.

Nicolaj Ritter (4): Pålidelig defensivt, og ikke iøjnefaldende offensivt.

Samson Iyede (4 – Man of the Match): Havde det været en kamp i starten af sæsonen, havde han formentlig scoret, men skarpheden manglede. Til gengæld gode løb i bagrummet, og var derfor FC Fredericias farligste spiller.

Anders Holvad (02): Fik ikke det store ud af det offensivt.

Patrick Egelund (UB): Spillede ikke nok.

Oliver Olsen (UB): Spillede ikke nok.

Christian Tue (UB): Spillede ikke nok.

Tobias Anker (UB): Spillede ikke nok.

Mikkel Basse (UB): Spillede ikke nok.

Skriv en kommentar