KL: Vi lykkedes ikke med folkeskolereformen

0
9

Folkeskolen – og ikke mindst dens elever og medarbejdere – har ikke brug for flere snuptagsløsninger. Derfor bør al fremtidig udvikling af folkeskolen bygge på to grundsten: den gode lokale folkeskole og dialog og langsigtede løsninger, lyder det fra KL i nyt oplæg.

Vi kender alle sammen lakmusprøven fra kemi-lokalet. Og sådan en prøve bør al skoleudvikling også fremover bestå, lyder det fra KL i et nyt folkeskoleoplæg. Ellers er det ikke til gavn for folkets skole.

– Vi lykkedes ikke med folkeskolereformen. Det skyldtes især, at den byggede på forhastede politiske beslutninger og manglende inddragelse af dem, det hele handler om – eleverne og medarbejderne. Dét var en fejl. Derfor er der brug for, at vi laver skoleudvikling på en helt anden måde fremover, siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

KL foreslår derfor, at al skoleudvikling bør bestå lakmusprøven i disse to grundsætninger:

Når vi udvikler folkeskolen, gør vi det for at styrke den gode lokale folkeskole, der kender børn og forældres behov. Inddragelse og langsigtede løsninger er omdrejningspunkt for udvikling af folkeskolen

– For det første skal de tiltag, vi sætter i søen, bygge på det kommunale fællesskab. Der er ingen tvivl om, at der skal lægges mere frihed og ansvar ud lokalt, men folkeskoler er ikke isolerede øer. Den enkelte folkeskole skal profitere af at være en del af et sammenhængende skolevæsen og et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere og skaber sammenhæng og overgange til de øvrige tilbud i kommunen. Dét er til gavn for forældre og elever, siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

– For det andet kan vi simpelthen ikke udvikle folkeskolen, hvis ikke vi inddrager dem, der arbejder med og i folkeskolen til dagligt, og uden at afprøve om de politiske idéer fungerer i praksis, før de bliver bredt ud. Folkeskolen udvikler vi sammen – stående på viden om, hvad der virker. Stående på inddragelse af dem, der arbejder med det her i hverdagen og naturligvis også eleverne, som vi laver folkeskole for. Væk fra snuptag og enkeltsager.

Historisk tæt samarbejde

Med afsæt i de to grundsætninger, indeholder KL’s oplæg også 16 konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke folkeskolen. En del af dem er udviklet i tæt samarbejde med DLF og Skolelederne.

– Sammen med lærerne og lederne har vi bl.a. foreslået en ny model for et evaluerings- og bedømmelsessystem og en anderledes ramme for lærerplanerne. Og det er netop de forslag, som Folketingets forligskreds sidder og forhandler om nu. Dét er lige præcis sådan, vi skal udvikle skolen, siger KL-udvalgsformanden og fremhæver også ministerens samtale- og udviklingsprogram ”Sammen om skolen”.

– Det er nødvendigt, at vi rykker tættere sammen om at løse folkeskolens udfordringer. Derfor er vi rigtig glade for ministerens initiativ, som giver os mulighed for at finde gode og langsigtede løsninger i fællesskab. Og så er det vigtigt, at det altid er med den gode lokale folkeskole til alle børn og unge som mål og dialog og langsigtede løsninger som middel.

Skriv en kommentar