Kitzchen har igen slået dørene op til et efterårs- og vinterprogram, hvor den gastronomiske verden præsenteres i et bredt, men simpelt koncept, hvor der er alt til kæresteparret, børnefamilien eller sælgerne, der er på tur. Fokus er på den gode smag og kvalitetsråvarer.

Onsdag aften kl.17.30 gæstede vi Kitzchen i Middelfart. Den historiske lokation på Brovejen, der gennem årtier har forkælet danskerne, der kørte over broerne med kolde is og mad, har slået dørene op til et efterårsunivers, hvor en hyggelig atmosfære indkapsler en madoplevelse, hvor der er noget for en hver smag.

Der bliver kræset for detaljerne i flere af serveringerne. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen – AVISEN

21 retter i den store buffet må tiltale selv fortidens konger, der var kendt for store overdådige måltider. Pizzaen med trøffelolie, pancetta, bøgehatte, peber lagt og bagt på en sprød bund og en god tomatsovs, eller Tom Kha Gai-suppen, der er blevet prøvesmagt inden serveringen, så man ved, at der er en god smag, eller den populære omaha brisket (oksebryst) der har stået 12 timer i Kitzchens amerikanske smoker, laksen med hytteost og estragon, de marinerede rejer med hvidløg, persille og aioli, en lidt anerledes, men velsmagende slider med nakkefilet, coleslaw og syltede, eller de sikre vindere flødekartoflerne med hvidløg og timian, min personlige favorit den braiseret nakke med fennikel pakket ind på et låg af syltede ribs, ej at forglemme de vidunderlige quesadillas, så er der altså lidt for alle.

Et godt stykke laks flankeret af hytteost og estragon.

Det er også et blandet publikum, der er på besøg denne onsdag, hvor vi spørger tjeneren om konceptet og gæsterne, og her er svaret prompte, at gæster i alle aldre er på besøg i løbet af en arbejdsdag, hvor også tanken om god mad, det folkelige ”all you can eat”, som måske ikke er min favorit, men flertallets, eller det store udvalg af vine, øl og vand, som man kan købe med i ad libitum-tankens univers gennem to timer for 70 kroner – de penge er hurtigt hjemme siger en gæst, da han henter et glas vin. Eller hvad med menukortet, hvor man opgraderer vinen, hvis dette skulle have interesse.

Konceptet er simpelt. Du tager din bakke med op – og så kan du ellers tage de retter med, du ønsker på din bakke. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen – AVISEN.

Selvom jeg ikke er fan af ”all you can eat”, så kan man ikke sætte en finger på maden og buffeten, der beløber sig inklusiv en softicebuffet, frisk frugt, kaffe eller te – og man kan jo altid spise en is til 189 kroner. Det er koncept, hvor hvis man vil nyde maden kan håndplukke sin egen menu, og faktisk blive i Italien med den lækre pizza med trøffelolie, bøgehatte, pancetta og så videre. Man kan også rejse til Amerika for at slikke et par spareribs rene og gnave i et par sprøde pommes frites med hjemmelavede dressinger og saucer til. Det er med andre ord lige til: Simple retter, gode råvarer og langtidstilberedte specialitet.

Velbekomme.

Skriv en kommentar