FC Fredericia havde flere chancer for at score mod HB Køge, men ind kom bolden ikke, og det kostede.

Fredag aften var FC Fredericia i aktion på udebane mod HB Køge, der fik sæsonens anden sejr, men det skete efter et opgør, hvor fredericianerne burde have fået mere ud af det.

Allerede efter et par minutter var FC Fredericia ved at komme i front, men det endte med at blive et gennemgående tema, da det sidste manglede for Kristian Kirkegaard. Det sidste manglede i flere omgange, og i stedet for at komme foran, så kom HB Køge i front på deres første chance.

https://www.facebook.com/ByraadSoerenLarsen
https://www.facebook.com/ByraadSoerenLarsen

I anden halvleg gentog mønstret sig. Hjemmeholdet, der som kampen skred frem, spillede sig op, scorede til 2-0 efter omkring 55 minutters spil og efterfølgende lå der for alvor et fredericiansk mål i luften, men igen manglede det sidste. Stolpen kom i vejen, og et, ifølge FC Fredericia, manglende dømt straffespark, blev udslagsgivende for, at der ikke blev scoret et mål af gæsterne i opgøret. I stedet lukkede HB Køge opgøret med en scoring til 3-0, der blev kampens resultat.

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Alexander Nybo (4): Så ikke for heldig ud ved 2-0 målet, men ved de øvrige mål kunne han intet stille op.

Jeppe Brinch (02): Den ro, som FC Fredericias forsvar har vist det meste af sæsonen, var pist væk, og det var et gennemgående tema for alle forsvarsspillerne.

Jeppe Gertsen (02): Sæsonens dårligste præstation af den vikarierende anfører, der blev pillet efter 2-0 målet.

Erik Nissen (02): Fik som den eneste af midtstopperne lov til at blive på banen efter 2-0 målet, men det var nu ikke fordi Nissen var et niveau over dem på dagen.

Alexander Jensen (4): Havde gode initiativet i starten af kampen, men blev overløbet defensivt flere gange.

Mathias Kristensen (4): Startede godt ud, men dalede i niveau som kampen skred frem.

Valance Nambishi (02): Ikke meget hang sammen for den ellers normalt driftsikre Nambishi.

Christian Tue (02): Fik chancen fra start, men greb den ikke, og blev pillet ud i pausen.

Nicolaj Ritter (4): Havde god løb i kampens indledning, men faldt efterfølgende ud af kampen.

Kristian Kirkegaard (02): Med lidt mere held havde han scoret til 1-0, men mere så man ikke til ham.

Patrick Egelund (4 – Man of the Match): Havde et nærtgående hovedstød i starten af kampen, og i anden halvleg havde han også et skud fra distancen, der var tæt på at gå ind.

Samson Iyede (4): Fik ikke skabt det store, da han kom på banen.

Christian Ege Nielsen (UB): Spillede ikke nok.

Tobias Anker (UB): Spillede ikke nok.

Anders Holvad (UB): Spillede ikke nok.

Andreas Lausen (UB): Spillede ikke nok.

Skriv en kommentar