Myndigheder: Gaslækager udgører ikke sundhedsrisiko

0

Myndighederne vurderer, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko for borgerne på Bornholm som følge af gaslækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Der er konstateret tre lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Myndighederne vurderer, at der ikke er sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici for borgerne på Bornholm og Ertholmene som følge af gaslækagerne.

Myndighederne følger situationen løbende. I den forbindelse har Beredskabsstyrelsen på østkysten af Bornholm opstillet udstyr, der måler koncentrationen af gas i luften.

Borgerne anmodes om at følge myndighedernes anvisninger og i øvrigt orientere sig om situationen ved hjælp af medierne.

Der er ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

19-årig mand idømt seks års fængsel for drabsforsøg

0

Drabsforsøget fandt sted i Esbjergs centrum den 5. september 2021. Den forurettede var en 43-årig mand.

En 19-årig mand fra Esbjerg er tirsdag ved en enig nævningeret ved Retten i Esbjerg idømt seks års fængsel for drabsforsøg ved at have stukket en 43-årig mand seks gange i overkroppen, herunder to stik i brystet, hvor det ene stik gik igennem venstre lunge og hjertet.

Den 19-årige blev også dømt for besiddelse af en kniv og en mindre mængde hash til eget brug.

Drabsforsøget fandt sted i Esbjerg den 5. september 2021 klokken cirka 05.15 om morgenen ved taxaholdepladserne i krydset Skolegade/Torvegade i Esbjerg, hvor både den 19-årige og den forurettede befandt sig efter en bytur i Esbjergs natteliv.

Den 19-årige og forurettede kendte ikke hinanden i forvejen og havde i følge vidner mødt hinanden kort tid inden overfaldet.

Nu dømte var på gerningstidspunktet 18 år, og han blev anholdt umiddelbart efter knivstikket af en politipatrulje, som befandt sig i nærheden af episoden.

Politipatruljen fik hurtigt lagt den da 18-årige i håndjern, sikret kniven, tilkaldt en ambulance og tilkaldt hjælp fra politikolleger.
Tilsvarende ydede betjente på stedet livreddende førstehjælp indtil ambulancens ankomst.

Den 19-årige havde under sagen erkendt to knivstik og erkendt at have begået vold, men nægtet forsæt til drab.
Retten fandt endvidere, at tiltalte ved at stikke forurettede to gange i venstre side af brystkassen, hvor der er flere vitale organer, heraf et stik med betydelig kraft ved hjertet, måtte have indset det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø.

Den 19-årige mand blev derfor fundet skyldig i drabsforsøg.

Den 19-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

50-årig kvinde afgået ved døden i færdselsulykke

0

Ulykken fandt sted tirsdag eftermiddag på Sønderjyske Motorvej nær Christiansfeld. De pårørende er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag klokken 15.41 via 1-1-2 anmeldelse om en færdselsulykke på Sønderjyske Motorvej nær Christiansfeld, i sydgående retning.

Fire personbiler med i alt syv personer var involveret i ulykken. Ved ulykken afgik en 50-årig kvinde fra Vojens ved døden.

Hun blev erklæret død af en læge på skadestedet. De pårørende er underrettet.

De øvrige seks personer er uskadte.

Politi og redningsberedskab er færdige med den umiddelbare indsats på ulykkesstedet, og der er således åbnet for trafik igen.

Politiet er – bistået af en bilinspektør – i gang med at undersøge årsagen til ulykken.

Rekordmange udstillere står klar på Kreative Dage

0

Om en måned går det løs med nordens største kreative messe, hvor 265 udstillere og et kæmpe sceneprogram venter de besøgende

Selv om vi går mod mørkere og koldere tider, så har tusindvis af danske hobby- og håndarbejds-entusiaster snart et stort lyspunkt at se frem til: Den sidste weekend i oktober åbner MESSE C i Fredericia dørene til endnu en krea-fest uden sidestykke i Norden.

– Vi kan nu konkludere, at årets Kreative Dage kommer til at sætte rekord i antal udstillere – p.t. er der hele 265 navne på udstillerlisten, som stadig vokser lidt frem mod åbningen. Desuden kommer sceneprogrammet til at toppe med 105 indslag fra nu fem scener. Så der er en god grund til, at mange besøgende afsætter to dage eller endda hele weekenden til Kreative Dage, som vi oplever en stigende tendens til, fortæller messechef Lars Søndergaard.

Hvis han skal lave nogle nedslag i det, som de besøgende kan glæde sig til, så nævner han blandt andet en stor workshop med Liv og Simone, alias Den Store Bagedyst-vinder Liv Martine og forfatter/illustrator Simone Thorup Eriksen. Det at bage og kreere kager er blevet et stadig større segment på messen, og ifølge messechefen kan man blandt andet glæde sig til at pynte egne cupcakes og lære forskellige sprøjteteknikker under kyndig vejledning af Liv og Simone, der sammen driver firmaet “Kagetid”. Der er plads til 75 personer på hvert hold, og det er “først til mølle”.

Hvis man er mere til at hækle, så kan man ifølge Lars Søndergaard for eksempel besøge Kongernes Jelling, som fortæller om deres populære udstilling “Den hæklede kongerække”. Udstillingen viser 53 hæklede regenter og flere end 150 hæklede udgaver af Dronning Margrethe fra projektet “Danmark hækler Margrethe” – alle skabt med imponerende genkendelighed, detaljerigdom og ofte også fin humor.

EN VERDEN AF ULD OG KREATIV MED UNGERNE
Bæredygtighed er naturligvis også et varmt tema i det kreative univers. Alle tre messedage kan man for eksempel opleve iværksætter Maria Hvid Kargaard fortælle om, hvordan hendes unge virksomhed MAMA garn & uld “redder” fåreuld, som ellers skulle på forbrændingen, og bruger det til at fremstille kvalitetsgarn. Man kan også høre om hele evolutionen fra oldtidens håndarbejde over moderne tekstilindustri til fremtidens bæredygtige modebillede.

På Kreative Dage er der naturligvis også masser af tilbud til børnene, påpeger Lars Søndergaard, som blandt andet nævner Kreativ med Ungerne, som med 90.000 følgere på Facebook er Danmarks største fællesskab omkring kreativitet for børn.
Ud over et åbent værksted, hvor børnene kan fordybe sig med limpistoler etc., er Line Hvid fra Kreativ med Ungerne også på scenen alle dage med teknikker og ideer, der kan få børn til at gribe lim, saks og pensel og folde fantasien ud i fuldt flor.

I øvrigt kan nogle heldige besøgende få et ekstra stort udbytte af dagene i Fredericia – hver dag trækkes der nemlig lod om en spritny Veritas symaskine blandt dem, der har købt billetter online på www.kreativedage.dk.

Alt i alt er der lagt op til et brag af en weekend, understreger Lars Søndergaard:
– I en tid med mange brydninger glæder vi os til at byde indenfor til en livsbekræftende, kreativ oase med større bredde og flere tilbud end nogensinde før.

Kreative Dage foregår den 28.-30. oktober 2022 i MESSE C Fredericia. Se www.kreativedage.dk for åbningstider, program, billetsalg med videre.

Valgtema – et helt samfund

0

I sidste artikel skrev vi om behovet for en ny og sund debatkultur. En debatkultur som forudsætning for at skabe nye samfundsmæssige helhedsløsninger. Helhedsløsninger, der ikke er med til at skabe kriserne, som de forudgående, men helhedsløsninger som forebygger kriser, så de stadigt oftere forekommende kriser afløses af samfundsmæssige succeser, både lokalt og globalt. Målet med og visionen for det ønskede samfund må være et helt, sammenhængende og bæredygtigt samfund, hvor helhed og dele uløseligt hænger sammen og giver mening for alle borgere. En hermeneutisk tilgang, hvor de enkelte dele forstås, skabes og forklares ud fra helheden og omvendt. Den fremtidige samfundsmodel bør derfor være det kommende folketingsvalgs foretrukne debattema. Det handler denne uges artikel om.

Aldrig har Danmark og verden omkring os været rigere og fattigere på samme tid og stået i en samfundsmæssig ubalance med mange ubærlige problemstillinger, som ingen endnu har gjort nået alvorligt for at løse. Vi har talt om det, vi har skrevet om det, men vi har indtil nu kun lavet ubrugelige lappeløsninger, som blot fastholder os i den ene krisespiral efter den anden. Årsagerne er og kan være mange, og dem bruger vi megen tid på at tale om. Det vi har brug for er, at vi taler om og ikke mindst gennemfører helhedsløsninger, både lokalt og globalt.

Vi skrev de otte artikler om ”Derfor er visioner vigtige” ud fra en overbevisning om, at det er først når vi i et ægte fællesskab udvikler, og vi alle drages af en fælles vision for fremtidens samfund, at vi bliver i stand til at skabe den fremtidige samfundsmodel, og den verden vi ønsker. Den meningsskabende helhed for samfundets udvikling og den enkeltes meningsfulde liv er fundamentet herfor.

Vi har derfor krav på, at de opstillede politiske partier og de enkelte politikere beskriver deres tanker og idéer til en holistisk samfundsmodel og handleplan, som bringer os derhen, hvor politikerne forestiller sig, at vi som samfund og beboere på Jorden skal bevæge os hen. Først da får vi et reelt valg til det kommende folketingsvalg.

Den holistiske samfundsmodel skal gøre op med de hidtidige lappeløsninger, som vi alle kender konsekvenserne af med midlertidig lindring og ubehagelige eftervirkninger. Symptombehandlinger skal afløses af konkrete helhedsløsninger i praksis, som hurtigt og effektivt rækker ud mod vores fælles vision. De konkrete helhedsløsninger skabes gennem den demokratiske samtale og inddragelse af alle samfundsborgere. Medskabende samfundsborgere der har evnen til at bidrage og mest af alt viljen til og ønsket om at bidrage. For uden vision og en klar holistisk samfundsmodel for øje bliver alt pludseligt lige vigtigt, enkeltsagernes anarki tager over, og personlige vendettaer og interesser dominerer, prioriteringer bliver til ligegyldige lappeløsninger, vi handler i blinde.

Vi har brug får en samlet helhedsløsning, der også indeholder svar på de syv ubærlige problemstillinger, som vi tidligere har talt og skrevet om: Individet og kontrollen i samfundet, samspillet mellem aktørerne, mediernes magt, den medskabende, meningsskabende og meningsgivende samfundsborger, det kommunikerende samfund, den ønskede lederprofil og lederudvælgelse, samt mangfoldighed og diversitet, som kolossal styrke i samfundet.

Løfter vi blikket ud i den verden, som vi er dybt afhængige af, ser vi tydeligt de udfordringer, som vi længe har stået overfor, men som vores politikere indtil nu de facto har lukket øjnene for. Det synes som om, at det kun har drejet sig om genvalg og magten og indflydelsen. Vi har fortsat stærkt brug for den lille drengs opråb ”Han har jo ikke noget tøj på” i H. C. Andersens eventyr om ”Kejserens nye klæder”. Den rolle påtager vi os gerne, men vi har også brug for, at magteliten omkring ”Kejseren” ikke blot knejser med nakken og går videre i det absurde optog, som om intet er hent.

Vi har brug for en debat om, en udformning og gennemførelse af en ny økonomisk samfundsmodel, hvor bæredygtighed og væredygtighed træder i stedet for rå vækst og mistrivsel. En økonomisk samfundsmodel, hvor uhæmmet vækst ikke er drivkraften, men hvor menneskelige værdier tager over, og hvor nutidens kolossale ubalancer en gang for alle bringes i balance, og kriser afløses af succesfulde helhedsløsninger, som drivkraft for samfundsudviklingen. Et genbesøg hos Maslows behovspyramide med de fem karakteristiske menneskelige behov (de fysiske behov, tryghedsbehov, sociale behov, egobehov og selvrealiseringsbehov) er stadig aktuel, når vi taler om menneskets motivationskraft og skabelse af det meningsfulde liv.

At skabe en ny økonomisk samfundsmodel bliver en kolossal udfordring, fordi den er tæt knyttet til den eksisterende samfundsstruktur og magtelite. Men vi kan allerede i dag begynde med at omfordele de enorme værdier, der blandt andet er skabt i de tidligere og skabes i de nuværende kriser. Værdier som er skabt af hårdtarbejdende medarbejdere og små og mellemstore virksomheder, men samlet på få hænder i diverse selskaber, fonde, firmaer og statskasser. Det er selvfølgelig ok, at de får deres del af krisernes ”overskud”, men her vil en passende overskudsdeling være på sin plads, så kriser ikke bare bliver en gevinst for de få.

Vi tror fortsat på, at forandringerne må begynde nedefra hos den enkelte borger, derfor fortsætter vi debatten.

Næste debat

Næste debataften handler om behovet for en ny debatkultur og den fremtidige samfundsmodel. Debatten foregår på Zoom onsdag den 05. oktober 2022, kl. 19-21, hvor vi fortsætter debatten om Det Ønskede Samfund. Kom og vær med. Tilmeld dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

DI: Vigtigt at uddannelser rykker tættere på erhvervslivet

0

Det er positivt, at regeringen lægger op til reformer på uddannelsesområdet, som rykker de studerende tættere på virksomhederne, siger landets største erhvervsorganisation DI.

Regeringen lægger i mandagens udspil om ”Danmark Kan Mere 3” op til store reformer på uddannelsesområdet, hvor lange videregående uddannelser målrettes erhvervslivet. Erhvervsuddannelserne skal derudover have et tiltrængt økonomisk løft, mens flere kandidatuddannelser skal halveres i tid.

– Det er rigtig godt, at regeringen har modet og politisk vilje til at tænke nyt i forhold til vores uddannelsessystem. Vi har længe peget på en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet, og regeringen skal have ros for at fremlægge sit bud på dette, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

I udspillet lægger regeringen op til at styrke erhvervsuddannelserne.

– Det er positivt, at regeringen vil give erhvervsuddannelserne et stærkt tiltrængt økonomisk løft. Vi har længe haft brug for flere faglærte, og vi kommer til at mangle rigtig mange i fremtiden for at komme i mål med den grønne omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen.

Tekniske og naturvidenskabelige fag bør undlades

Regeringen foreslår også, at op til hver anden universitetsstuderende skal have en etårig kandidatuddannelse mod i dag en toårig.

– Kvaliteten er en helt afgørende faktor. Jeg er glad for, at regeringen lægger op til at erhvervskandidatuddannelser skal bruges i højere grad, for netop her er der en direkte kobling til erhvervslivet, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Men inden vi skærer et år af kandidatuddannelserne, skal vi være helt sikre på, at det er den rette løsning i forhold til arbejdsmarkedet, der venter i fremtiden. Jeg udelukker bestemt ikke noget på forhånd, og vi er glade for, at regeringen inviterer til dialog om spørgsmålet, som vi går konstruktivt ind i. Men at skære et år af halvdelen af de lange videregående uddannelser lyder umiddelbart af meget, og vi kan ikke forestille os, at det skal gælde de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Danmark har et stort behov for specialistuddannelser i fremtiden på allerhøjeste niveau. Til gengæld giver det god mening at luge ud i uddannelser, hvor vi ved, at ledigheden er høj.

DI vil følge det videre arbejde

Afslutningsvis understreger Lars Sandahl Sørensen vigtigheden af løbende at følge op og justere ind efter behov.

– Når vi laver sådanne uddannelsesreformer, så skal vi naturligvis også følge effekterne og være klar til at justere yderligere, hvis det viser sig klogt og nødvendigt. Også i dette arbejde stiller DI sig til rådighed med viden om de konkrete effekter og konsekvenser af moderniseringen og reformeringen af uddannelsesområdet.

Igen stort dieseltyveri i Fredericia

0
Foto: AVISEN

For anden dag i træk er der noteret et stort dieseltyveri på døgnrapporten fra Fredericia.

Dieseltyveriet, som blev nævnt mandag, fandt sted på Hotel Fredericia fra en lastbil, men denne gang er det i den anden ende af byen.

Det er sket på Herslevvej mellem fredag og mandag. Fra en minigraver er der stjålet 50 liter diesel, og fra en dumper er der stjålet 200 liter diesel, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.

Tyveriet blev opdaget, da dækslet til dumperen var skruet skævt på, og dækslet til minigraven lå smidt på jorden.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Fremtiden for Svendborg Sygehus ligger klar

0
Foto: OUH

Regionsrådet besluttede 26. september, hvilken profil Svendborg Sygehus fremover skal have, og hvilket sygehus fynboerne fremover skal køre til. I fremtiden skal fynboerne så vidt muligt køre til det nærmeste sygehus, og Svendborg Sygehus vil blive styrket indenfor blandt andet planlagt kirurgi og medicinsk udredning.

Hvilke opgaver skal Svendborg Sygehus løse i fremtiden, og hvor vil patienterne til Svendborg Sygehus og det nye OUH komme fra?

De to spørgsmål tog regionsrådet endelig stilling til 26. september. Beslutningen sætter punktum for en lang proces, der tog sin start helt tilbage i 2010. Dengang besluttede det daværende regionsråd at gøre Svendborg Sygehus til et specialsygehus, når det nye OUH åbner som akutsygehus for hele Fyn. Den daværende beslutning var en forudsætning for, at regionen kunne få medfinansiering fra staten til at bygge det nye OUH.

Kortere køretid til patienter

Regionsrådets beslutning i dag indeholder to forskellige dele.

For det første vil de såkaldte optageområder på Fyn blive ændret, så det nye OUH kommer til at tage imod patienter fra en større del af Fyn, mens Svendborg Sygehus vil modtage patienter fra et mindre område. Det vil mindske køreafstanden for rigtig mange medicinske patienter fra Assens, Kerteminde, Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner. De vil i fremtiden blive indlagt på deres nærmeste sygehus i Odense.

Medicinske patienter fra Sydfyn og øerne vil som udgangspunkt fortsat blive indlagt og behandlet på Svendborg Sygehus. De ændrede optageområder betyder, at der skal flyttes ca. 50 senge fra Svendborg Sygehus til det nye OUH. Det vil ske, når det nye OUH åbner, og der er bygget til, så der er plads til de ekstra senge i Odense.

Nye opgaver til Svendborg Sygehus

For det andet indebærer beslutningen, at Svendborg Sygehus får en række nye funktioner. Det omfatter blandt andet et nyt center for planlagt kirurgi samt et nyt center for medicinsk udredning. Hertil kommer blandt andet en udvidelse af det eksisterende daghospital. Med de nye funktioner vil sygehuset i fremtiden tilbyde bredere behandling til patienter fra både Svendborgs nærområde, fra resten af Fyn og fra hele regionen.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– Den politiske beslutning, regionsrådet har taget i dag, vil i mine øjne sikre, at Svendborg Sygehus også i fremtiden er en god arbejdsplads for de mange dygtige medarbejdere og et trygt sted at komme på sygehuset for både patienter og pårørende. Det har været en lang og til tider svær proces – og en proces, som især borgerne på Sydfyn og medarbejderne på Svendborg Sygehus har været følelsesmæssigt påvirkede af. Som region har vi gode erfaringer med sammenlignelige processer fra Vejle og Sønderborg at stå på, og jeg er overbevist om, at vi også i Svendborg vil lykkes med omdannelsen til specialsygehus og et attraktivt sygehus for borgere og medarbejdere på Sydfyn.

Skadeklinik får længere åbningstid

For at blive klogere på, hvad borgere rundt omkring på Fyn tænkte om optageområderne, de akutte tilbud og oplægget til den fremtidige profil for Svendborg Sygehus, valgte sundhedsudvalget og regionsrådet at invitere til tre borgermøder på Fyn før sommerferien.

I Assens og Nyborg var der meget fokus på afstanden til sygehuset. I Svendborg var der blandt andet meget fokus på den skadeklinik, der erstatter den nuværende akutmodtagelse, når det nye OUH åbner. De mange bidrag er nu blevet tænkt ind i beslutningen.

Formanden for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S) siger:

– Vi ved, at nærhed i sundhed og den lokale stolthed over byens sygehus eller ens arbejdsplads betyder rigtig meget for borgerne. Det har bestemt ikke været nogen nem proces, men nu står vi her, og jeg vil gerne sige tak til de mange borgere, der deltog i borgermøderne og bidrog til en frugtbar dialog. Vi har lyttet og gjort os umage for at tænke jeres forslag og bekymringer med ind i dagens beslutning.

For at bidrage til den fortsatte tryghed og nærhed i Svendborg har regionsrådet, ud over beslutningen om den nye profil for Svendborg Sygehus og behandling på det nærmeste sygehus, derfor besluttet, at skadeklinikken i Svendborg får udvidet åbningstiden frem til midnat i stedet for til kl. 22. Det vil betyde, at langt de fleste borgere stadig kan få tilset mindre skader i Svendborg i fremtiden.

En attraktiv arbejdsplads

Noget af det, der har fyldt meget i arbejdet med den nye profil for Svendborg Sygehus, har været rekruttering af medarbejdere og sygehuset som arbejdsplads i fremtiden.

– Høj faglighed og gode rammer er forudsætning for, at der fortsat kan tiltrækkes dygtige medarbejdere til Svendborg Sygehus. Derfor har det også været vigtigt for hele regionsrådet, at Svendborg Sygehus også i fremtiden er en attraktiv arbejdsplads. Blandt andet derfor har vi besluttet, at Svendborg Sygehus ud over de funktioner, sygehuset har i dag, også får tilføjet en række nye og udbyggede funktioner, hvor patienter fra hele Fyn kan blive behandlet. Det skal være med til at sikre faglig udvikling og en høj faglig standard for både nuværende og kommende medarbejdere, siger Mette With Hagensen.

Flertal vedtog beslutning

På regionsrådsmødet stillede Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et ændringsforslag om et alternativ til optageområder for Svendborg Sygehus og det nye OUH i fremtiden og en dertilhørende profil for Svendborg Sygehus. Ændringsforslaget blev alene støttet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti og blev derfor ikke vedtaget.”

Beslutningen om profilen for Svendborg Sygehus og optageområderne blev derefter godkendt af et flertal i regionsrådet. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti valgte at stemme imod.

Fakta

De såkaldte ’optageområder’ for medicinske patienter bliver ændret, når det nye OUH åbner. Det betyder, at patienter fra Assens, Kerteminde, Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner frem over får kortere afstand til sygehuset, hvis de skal indlægges eller skal køre til ambulant behandling i Odense. Medicinske patienter fra Sydfyn og øerne vil også i fremtiden blive indlagt og behandlet på Svendborg Sygehus.

Ca. 50 senge fra Svendborg Sygehus flyttes til OUH, når det nye OUH åbner, og der er bygget til, så der er plads til de ekstra senge i Odense.

Nye og udbyggede funktioner på Svendborg Sygehus i den fremtidige profil:

  • Et nyt center for planlagt kirurgi
  • Et udvidet daghospital
  • Et nyt center for medicinsk udredning
  • En styrkelse af de nærhedsbaserede tilbud i et fællesambulatorie i tæt samdrift med specialerne på det nye OUH. Det kan eksempelvis være inden for arbejds- og miljømedicin, neurologi, nyremedicin, infektionsmedicin eller øjenområdet.
  • Fyns-funktioner for bl.a. behandling af hoftenære frakturer, bækkenbundslidelser og anlæg af dialyseadgangsveje. Mulighed for robot-assisteret kirurgi mv.
  • Skadeklinik med åbningstid mellem 8.00 og 24.00 alle ugens dage
  • Et nyt palliativt afsnit.

Der er ikke sket systematisk underdosering i det danske vaccinationsprogram

0

I en række udsendelser og nyheder hos DR bliver der rejst tvivl om det faglige grundlag for det danske vaccinationsprogram i sommeren 2021. Det sker med påstande om, at Sundhedsstyrelsens daværende retningslinjer skulle have anbefalet metoder, der førte til systematisk underdosering.

– Den grundlæggende præmis for hele DR’s historie er forkert, og der er hverken tale om en afsløring eller om systematisk underdosering. Det er også helt forkert at fremhæve, at vi skulle have overhørt eller ignoreret advarsler. Det er derfor vigtigt for mig at slå helt fast, at alle der er blevet vaccineret mod covid-19 i Danmark har fået den dosis, som vaccinerne er godkendt til, hvis vores retningslinjer er blevet fulgt, fastslår Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm uddyber:

– I konkrete situationer kan der selvfølgelig godt ske fejldosering, men så er det ikke på grund af vores retningslinjer, og det vil være sjældent, det er sket. Vi har heller ikke prøvet at skjule noget, men tværtimod haft grundige drøftelser med fagfolk i regioner og med kolleger på Statens Serum Institut og i Lægemiddelstyrelsen. Det er korrekt, at der var detaljerede drøftelser om bl.a. optræksmetoder og betydning for dosering, men drøftelserne førte til en enig beslutning i vaccinestyregruppen, hvor både regioner og Statens Serum Institut var med. Vores notater og vejledninger er løbende blevet lagt frem på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, fastslår Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

DR fremhæver blandt andet, at brug af en ’særlig metode’ skulle have ført til systematisk underdosering, fordi der efterlades en smule vaccine i optrækskanylen, hvis denne efterlades i vaccineampullen, og der skiftes kanyle ved indsprøjtning i patienten. Dette viser imidlertid et manglende basalt kendskab til lægemiddeladministration. Der er ikke tale om en ’særlig metode’, men om almindelig klinisk praksis, som i øvrigt også har en række fordele, da der i forvejen er anbragt en kanyle i ampullen til den indledende opblanding af vaccinen, og da gentagne perforationer af ampulmembranen med skiftende kanyler kan svække hygiejne og øge spild ved lægemiddeladministrationen.

DR har betalt Teknologisk Institut for at lave en undersøgelse af de kanyler og sprøjter, som er blevet brugt til at vaccinere med ude på vaccinationscentrene. Undersøgelsen viser et såkaldt ’dead space’ i den anvendte kanyle på ca. 26 tusindedele af en milliliter.

– Rapporten fra Teknologisk Institut bidrager på ingen måde med ny viden. Alle, der arbejder med lægemidler, ved, at der er et såkaldt ”dead space” i en kanyle, og i øvrigt også i selve sprøjten. Men størrelsen af dette ’dead space’ er beskedent, og meget sjældent af klinisk betydning. Det er heller ikke tilfældet her, siger Søren Brostrøm.

I de godkendte produktresumeer for covid-19 vaccinerne er der ikke krav om at anvende optrækskanylen til indsprøjtning i patient. Produktresumeerne understreger, at korrekt dosering er ved aflæsning af f.eks. 0,3 ml, men der er netop ikke krav om, at den faktiske dosis i patienten også er præcist 0,3 ml. I de videnskabelige studier, der ligger til grund for godkendelse, har der heller ikke været krav om, at faktisk dosering i patienten skulle være 0,3 ml. Tværtimod så er covid-19 vaccinerne netop godkendt i såkaldt ’flat dose’-regime, dvs. at alle voksne får samme dosis, uanset om man vejer f.eks. 50 eller 150 kg.

– En dosis på 0,3 ml indeholder 30 mikrogram mRNA. I indledende videnskabelige studier sås faktisk samme niveau af antistofrespons ved 20 mikrogram og 30 mikrogram. Det viser, at selv større afvigelse i dosering ikke har biologisk betydning. Og derfor er der ikke i produktresumeet krav om fuldstændig eliminatation af eventuelt ’dead space’, netop fordi det ikke har betydning, siger Søren Brostrøm.

Han siger videre:

– Vores dosisanvisning i vejledningen, også i 2021, er ikke off-label. Vi har hele vejen igennem understreget, at der altid skal gives en fuld dosis på 0,3 ml, målt op på den måde der er angivet i produktresumeet. Derfor er der ikke tale om systematisk underdosering. Tværtimod kan man sige, at hvis man konsekvent havde opmålt f.eks. 0,32 ml, og dermed reelt fraveget produktresumeet, så havde det formentlig medført en systematisk overdosering. Der, hvor vi fraveg fra produktresumeet, var ved at sige, at man godt kunne trække flere doser ud af ampullen, end fabrikanten kunne garantere, men vi gjorde det netop på en måde, hvor vi understregede, at der altid skulle være tale om fulde doser på 0,3 ml.

Senest har Sundhedsstyrelsen modtaget en e-mail fra DR, hvor de beskylder Sundhedsstyrelsen for at have brudt sin sandhedspligt. DR hævder, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i sine forklaringer om sagen er kommet med flere udtalelser, som ifølge en forvaltningsretsekspert ikke er i overensstemmelse med sandhedspligten. Det gælder Søren Brostrøms udtalelser til DR om, at Sundhedsstyrelsen ikke havde anbefalet, at der skulle tages syv doser ud af Pfizer-BioNTechs hætteglas, og at det ikke var en målsætning, at der skulle tages syv doser ud.

– Også her er grundpræmissen i DR’s historie helt forkert. Vi har konsekvent, både i vejledninger, i notater og i kommentarer til DR og andre medier været meget tydelige om, at vi ikke krævede, at der skulle optrækkes mere end de doser, som fabrikanten garanterede, men at der kunne trækkes flere doser op, hvis det kunne sikres, at der var tale om fulde doser, opmålt på den måde, som produktresumeet angav, understreger Søren Brostrøm.

Turisme- og oplevelsespartnere bringer Lillebælt i bedre balance

0

Betingelserne for fisk, hvaler og det resterende økosystem er under pres i Lillebælt. Derfor har Naturpark Lillebælt søsat projektet ”Partnere for et bælt i balance”, hvor turisme- og oplevelsespartnere hjælper til med at bringe Lillebælt mod en bedre balance.

En af Naturparkens partnere er Bridgewalking Lillebælt. De har i år tredoblet deres investering i naturparkens marsvine-bamser, hvor overskuddet af salget ubeskåret går til forbedringer i Lillebælt, som gavner marsvinene. Og engagementet for at gøre noget godt stopper ikke her:

Køb en marsvine-bamse eller spot et marsvin

– Bæredygtighed er vigtigt for os, og derfor vil vi selvfølgelig gerne støtte op om den dagsorden. Vi er stolte over at have Danmarks største Naturpark omkring os, fordi vi kan være med til at tilbyde vores gæster oplevelser, som giver lyst til at passe på naturen, siger Lone Skjoldaa fra Bridgewalking Lillebælt.

– Derfor har vi i år udvidet vores indsats for at samle penge ind til marsvinefonden. Siden 1. maj har vi sat en streg for hver tur på broen, hvor der er blevet spottet marsvin. For hver streg donerer vi 10 kr. til Naturpark Lillebælts marsvinefond, hvilket betyder, at vi på nuværende tidspunkt har samlet godt 11.000 kr. ind til fonden. Fra 1. maj til udgangen af august er der spottet marsvin på 1.136 ture. Mange af vores gæster vil faktisk gerne gøre endnu mere og køber derfor ofte også en bamse med hjem eller donerer et beløb til marsvinefonden via Mobile Pay.

Partnere for et bælt i balance

Projektet ”Partnere for et bælt i balance” skal bl.a. være bindeled i et netværk, som består af det lokale turisme- og oplevelseserhverv på tværs af Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner. Flere virksomheder er godt i gang og alle kan melde sig ind i partnerskabet, så længe man er beliggende eller har aktiviteter indenfor Naturpark Lillebælts kommuner.

Et stærkt lokalt fællesskab skal sikre en bæredygtig turismeudvikling.

– Vi har en perle her – Danmarks største naturpark. Lillebælt er kernen og marsvinet er symbolet. Det skal vi alle sammen værne om. Sammen tager vi vare på den unikke naturpark og arbejder med at sikre en udvikling, som fremmer den bæredygtige turisme, så vi alle kan nyde godt af vandet omkring os – også i fremtiden. Derfor er projektet ”Partnere for et bælt i balance” en god mulighed for vores erhvervsdrivende, for at bidrage til nogle konkrete tiltag, som gavner Lillebælt. Det skal være nemt for vores turistbranche at spille ind i den bæredygtige dagsorden, siger John Nyborg, formand for Naturpark Lillebælt.

16.000 kr. indsamlet til marsvinefonden

Konkret kan man som partner hjælpe med at minimere krabbebestanden i Lillebælt, indsamle penge til Naturpark Lillebælts marsvinefond og fjerne affald ved kysten og i naturen. Disse tiltag skal give de erhvervsdrivende mulighed for at hjælpe til med at få bæltet i balance. Alene i 2021 har partnerne således været med til at indsamle mere end 16.000 kr. til marsvinefonden, fjernet 3.000 kg skrald og afsat 175 kg krabber. Og samarbejdet fortsætter stærkt i 2022 og de kommende år.

Myndigheder: Gaslækager udgører ikke sundhedsrisiko

0
Myndighederne vurderer, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko for borgerne på Bornholm som følge af gaslækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream...

Valgtema – et helt samfund