Historien findes overalt

0
3
Karsten Merrald Sørensen

Vores fælles historie findes alle vegne, man skal blot være lidt nysgerrig. Nogle gange rummer små skjulte beskeder en historie, der er værd at finde frem.

To af disse historier gemmer sig i kirken i Egeskov uden for Fredericia.

Kirkens navn er officielt Vejlby kirke, ligesom sognet hedder Vejlby sogn, men i daglig tale kaldes den for Egeskov kirke efter den landsby, hvor kirken ligger. Det er en middelalderlig kirke, der blev opført en gang efter år 1100. I 1650 kunne kirken betale en sølvsmed for at fremstille en ny kalk til alteret. Den skulle bruges i forbindelse med sognets nadvergang.

Desværre for Egeskov kirke blev hele egnen ramt af den svenske besættelse under Karl Gustavkrigene 1657-1660. Den svenske hær belejrede Fredericia og byggede en befæstet lejr ved Bredstrup ca. 5 km fra Egeskov kirke. Efter to måneders belejring stormede den svenske hær Fredericia den 24. oktober 1657. Fæstningen faldt og svenskerne sad nu på hele Jylland. 

I vinteren 1657-1658 fortsatte svenskerne som bekendt over de frosne bælter og krigen fortsatte med en kort pause til 1660. Soldaterne fra både de venligtsindede og de fjendtligtsindede sider var brutale over for befolkningen, og Egeskov kirke gik heller ikke ram forbi. Kirkens blytag blev nedtaget og omsmeltet til svenske kugler, kirkeinventaret af træ blev brændt på troppernes lejrbål og kirken blev efterladt med nærmest kun murerne tilbage. 

Kirkesølvet var også væk, taget som krigsbytte. Efter denne omgang måtte kirken og området langsomt komme til kræfter igen. Kirkens sølvkalk blev først erstattet 40 år senere i 1698.

Bemærkelsesværdigt nok dukkede kirkens stjålne kalk dog frem i lyset igen i 1908, hvor en dansk kaptajn ved et rent tilfælde så en kalk i kirken i den smålandske by Sandseryd nær Jönköping i Sverige, hvor han havde slået sig ned. Kaptajnen var blevet opmærksom, da han så den lokale kirkes alterkalk, hvor en inskription lød: 

ANNO 1650 DEN VELBAARNE EBBE GYLDENSTIERNE VAAR SLOTSHER PAA COLDINGHUS OG H. PEDER NIELSEN BØGVADT SOGNEPREST TIL ULLERUP OG WEYLBY SOGNER OC TAMAS HANS I WEYLBY MED NIELS JENS I TVED VAAR KIRCE VERGER BLEF DENNE KALCK GJORT PAA WEYLBY KIRKIS EGEN BEKOSTNING

Dette vakte naturligt nok opmærksomheden for kaptajnen, der tidligere havde gjort tjeneste i Fredericia. Inskriptionen fortalte således, at den var lavet i 1650 for Vejlby kirkes penge, mens slotsherren på Koldinghus hed Ebbe Gyldenstjerne, sognepræsten for Ullerup og Vejlby sogne hed Peder Bøgvad og kirkeværgerne var Thomas Hansen fra Vejlby og Niels Jensen fra Tved. Der var således ingen tvivl om, at dette var kalken, som blev stjålet fra Egeskov kirke under den svenske besættelse.

Siden da var kalken efterfølgende blevet doneret til kirken i Sandseryd i Sverige. De skiftende menighedsråd i Vejlby sogn forsøgte helt frem til 1957 at få udleveret kalken, men kirken i Sandseryd nægtede at overdrage kalken, der havde været i kirkens besiddelse og eje i knap 300 år. De mente dermed at have vundet brugsretten. I stedet fik Egeskov kirke i 1981 fremstillet en tro kopi af alterkalken, der nu står i kirken. Alterkalken er imidlertid ikke den eneste genstand i Egeskov kirke, hvor en indskrift beretter om en omtumlet tilværelse. Egeskov kirke var som de øvrige kirker i området ejet af kronen efter reformationen i 1536. I 1781 købte Johannes Iver Bruun fra Fredericia kirken.

Johannes Iver Bruun var en af de mest fremtrædende personer i Fredericia som justitsråd, rådmand, borgmester samt handelsmand og fabriksejer, og Bruun-slægten bestred i det hele taget store poster i byens styre. Det var på denne tid prestigefyldt at være kirkeejer, og Bruun’erne satte deres tydelige præg på kirken og kirkegården. Som kirkeejer modtog man kirkens forskellige indtægter, og skulle til gengæld svare kirkens udgifter til bygninger, inventar og personale. Det kunne være en dyr fornøjelse. Johannes Iver Bruun måtte således i 1790 betale for, at kirkens store klokke blev omstøbt. Det blev på klokken markeret med en indskrift:

Denne klokke er af Weielby kirkes nærværend ejer Agent og Borgmester Bruun i Fredericia udi år 1790 bekostet omstøbt efter at den ved ringen for Søren Hansen i Trell hans Moders liig var voldeligen bleven i stykker slagen.

Man fornemmer en vis irritation hos kirkeejeren bag denne indskrift og udgift. Sagen var den, at kirkens klokke allerede i 1783 var revnet. Det skete ved, at klokkeren slog for hårdt på klokken i forbindelse med Ane Petersdatters begravelse. Normalt slår man ikke på en klokke ved en begravelse, men klokkerebet var knækket, så kneblen var faldet ned. Derfor måtte man slå kneblen mod klokkens yderside med håndkraft for at kunne ”ringe” med klokken. 

Kirkeejeren stod derpå med udgiften for at reparere klokken. Johannes Iver Bruun mente dog, at det mest retfærdige var, at sønnen til Ane Petersdatter skulle betale. Det var dog hans moder, der indirekte var skyld i klokkens ødelæggelse.

Ane Petersdatters søn, Søren Hansen, nægtede dog naturligt nok at betale. Derfor lagde Johannes Iver Bruun sag an mod Søren Hansen.

To retssager skulle der til før Højesteret i 1790 frikendte bonden fra Trelde. Derfor måtte kirkeejeren modvilligt selv betale for klokkens omstøbning, og dette blev markeret med en indskrift på klokken, der placerede skylden på den stakkels afdøde kone.

Som sagt er historien til stede over alt omkring os – vi skal bare være nysgerrige på de små ting.

Læs meget mere om Fredericias historie på www.fredericiahistorie.dk

Skriv en kommentar