FHK steppede op angrebsmæssigt i forhold til tidligere på sæsonen. Afslutningsspillet var skarpt i anden halvleg, og det endte med at blive udslagsgivende, da holdet vandt 35-33 mod TTH Holstebro.

FHK’s sæson havde inden kampen mod TTH Holstebro været kendetegnet ved, at FHK har stået solidt i forsvaret og ikke lukket mange mål ind, men det billede ændrede sig mod TTH, hvor der var fart over feltet i begge ender af banen.

Hver gang FHK fik scoret, så forsøgte TTH at lave et hurtigt opgiverkast, men hvis det først lykkedes FHK at komme ned og stå i et etableret forsvar, havde TTH svært ved at få bolden i kassen. Det skete især efter, at Lasse Balstad endnu en gang var god til at fremprovokere fejl i modstanderens angrebsspil.

Ved pausen var FHK foran med 16-15, og i anden halvleg nåede føringen op på 31-26. TTH fik med under et minut reduceret til 34-33 på en straffekastscoring af Magnus Bramming, men FHK spillede bolden rundt og endte med at spille Jakob Frederiksen fri, og han fik scoret til slutresultatet 35-33.

– Vi blev lidt hektiske. da der manglede ti minutter. Vi var ellers i god kontrol, men det blev satset og vi lavede fejl, og brændte et par chancer. TTH lavede et par hurtige mål, men da det gjalt bevarede vi roen, sagde Jesper Houmark efter opgøret.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Sejren blev en gentagelse af FHK’s opgør i Gråkjær Arena den 22. december 2020,. Til forskel fra det opgør var der fans at juble med.

– Det er dejligt at have en masse folk i hallen ,og der er ingen tvivl om, at FHK-fansene var dem der fyldte hallen, sagde Houmark.

FHK er med sejren noteret for seks point, og det giver en delt førsteplads. Dog har GOG en kamp i baghånden og kan gå forbi fredericianerne og de øvrige hold med en sejr i det opgør.

– Det er en drømmestart. Vi kunne have ønsket os to point mod Skjern,  men det er måske også urealistisk at have håbet på, men vi er glade for pointene, sagde Houmark, der efter TTH-kampen specielt fremhævede én ting:

– Det lyder lidt vildt, men fighterindsatsen og så synes jeg, når vi skulle være disciplinerede, at så var vi det og satte bolden kynisk i kassen.

At kampen blev målrig lå ikke i kortene. FHK snittede i sæsonens første tre kampe 26,66 mål, men endte mod TTH med at score 35 mål. 

– Vi har talt om at bringe mere fart ind i kampene, og det kom TTh også med, konstaterede Rasmus Meyer efter opgøret.

Stregspilleren noterede sig selv for fire mål på fire forsøg, og stregkollegaen, Nikolaj A. Nielsen, var også skarp i afslutningsspillet med seks mål på ser forsøg.

– Det var lækkert. Både Nikolaj og jeg blev fodret i hele kampen, sagde Rasmus Meyer.

adp-as.dk

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (02): Fire redninger på 28 forsøg taler sit eget tydelige sprog. Det kan Tellerup gøre bedre.

Jens Fredsgaard (00): Havde en redning på ni forsøg. Tabte besindelsen, da han blev skudt i hovedet af Nikolaj Markussen fra tæt hold og skubbede til ham. Fredsgaard slap fra episoden med en to minutters udvisning.

Mads Lenbroch (10): Giv ham bolden, og der er mål. Fem mål på fem forsøg blev det til for den høje fløjspiller, der for alvor er ved at udfolde sit potentiale.

Lukas Karlskov (UB): Spillede ikke nok.

Martin Bisgaard (UB): Kom ikke på banen

Cornelius Kragh (4): Fik ikke særlig meget spilletid, da Stoklund og Nørager bandt spillet godt sammen. Lavede et mål på et forsøg.

Lasse Balstad (10): Nordmanden bliver ved med at imponere. Lavede tilmed to mål på to forsøg.

Nicolaj Nørager (7): Når man laver to mål på syv forsøg, har man som regel ikke spillet en god kamp, men det gjorde Nørager. Han spillede med en stor sikkerhed i sit spil, og bidrog med seks assist.

Kristian Stoklund (10): Fortsatte tendensen med at brænde et straffekast, men i det åbne spil indtog Stoklund dirigentrollen. I den afgørende slutfase lavede han to stående hug, der gik i kassen. I alt blev det til fire mål og otte assists.

Mads Christiansen (4): Blev flere gange snydt forsvarsmæssigt af Allan Damgaard, men aflastede Martinusen fint angrebsmæssigt.

Anders Kragh Martinusen (7): Havde ild i armen i starten af anden halvleg, hvor han flere gange tordnede bolden i kassen. Lavede fire mål på seks forsøg.

Jakob Frederiksen (7): Lavede tre mål på tre forsøg. Var iskold, da det hele skulle afgøres og scorede FHK’s sidste mål.

Kasper Young (4): Tre mål på fem forsøg og to udvisninger. Det er fakta for Young, der havde en blandet dag på kontoret.

Nikolaj A. Nielsen (10 – man of the match): A.N., som han kaldes, var ustyrlig i anden halvleg. Blev gang på gang spillet fri, og scorede sikkert. Lavede seks mål på seks forsøg.

Rasmus Meyer (10): Mens Nielsen stjal billedet i anden halvleg, så var det Meyer, der var i fokus i første halvleg, med fire mål på fire forsøg.

Jonas Raundahl (UB): Kom ikke på banen.

Skriv en kommentar