FC Fredericia har indgået en to-årig aftale med Mikkel Wohlgemuth, der kommer til den fredericianske klub fra Vendsyssel, der ligesom FC Fredericia spiller i NordicBet Ligaen.

Wohlgemuth spillede i den forgangne sæson 28 kampe med to mål og en assists til følge. Tilbage i 2018’/19-sæsonen, hvor Vendsyssel spillede i Superligaen, var han også en fast del af holdet, som han spillede 29 kampe for. Foruden Vendsyssel har han 27-årige Mikkel Wohlgemuth en fortid i HB Køge og FC København, men fremover skal han tørne ud for FC Fredericia.

– Vi er glade for at Mikkel har valgt at tage til FC Fredericia de kommende år. Vi er igennem en større udskiftning i truppen og Mikkel er udtænkt til at få en vigtig rolle i opbygningen af den nye trup, til den forstående sæson, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Tilgangen er FC Fredericias femte. Tidligere har klubben indgået permanente aftaler med Nicklas Røjkjær og Simon Bækgård, mens Oliver Olsen og Valdemar Birksø er kommet til på lejeaftaler fra FC Midtjylland.

[bsa_pro_ad_space id=6]