På den yderste venstrefløj i dansk politik har der i mange år været en voldsom EU-skepsis, hvor et stort flertal ønsker Danmark ud af EU. Hos Enhedslisten er det ikke længere et dedikeret mål. EU bliver nu anerkendt som en arena, hvor man både kan vinde og tabe.

Den Europæiske Union splitter danskerne. Vi står overfor en folkeafstemning om det ene af vores EU-forbehold. Vi står på bagkant af Brexit. Vi har med undtagelse af to gange stemt nej til alt, der har noget med EF/EU at gøre. Alt sammen med et ganske tæt resultat.

Enhedslisten har på den yderste venstrefløj i dansk politik samlet kræfter med forskellige baggrunde i de socialistiske og kommunistiske miljøer og partier fra fordums tid. De mest venstreorienterede har svært ved at se fordelene i EU, hvilket har præget Enhedslisten i hele deres levetid.

Når der har været valg til Europa-Parlamentet har de, indtil 2019, ikke ønsket at stille op. I stedet har de peget på Folkebevægelsen mod EU, hvor der er stort sammenfald i medlemsskaren. Men de har ikke ønsket at stille op under eget navn, netop fordi Enhedslisten var imod EU.

Men i 2019 blev kursen ændret. Yngre og mere progressive kræfter vandt frem i partiet. Med Nikolaj Villumsen i spidsen gik Enhedslisten til valg til Europa-Parlamentet – og opnåede deres første mandat nogensinde. Dog blev det på bekostning af Folkebevægelsen mod EU, der hidtil har hentet mange stemmer i Enhedslistens medlemskartotek.

Krig i Europa har splittet partiet

Det har vist sig meget tydeligt efter Putins invasion i Ukraine, at Enhedslisten er et parti samlet af flere strømninger. Der er en gruppe af de mere venstreorienterede, der gennem hele krigssituationen har fastholdt Enhedslistens ønske om at melde sig ud af NATO – udmeldinger der har gjort det svært for politisk ordfører, Mai Villadsen. Hun har været ude i lange søforklaringer om hvorfor Enhedslisten egentlig ikke ønsker at være en del af NATO, men samtidig ikke på nuværende tidspunkt er klar til at melde sig ud.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

Det er formentlig i samme stil Enhedslistens udfordrede samspil med, EU skal findes. At EU ikke er en entydigt god ting, hvilket jo mange danskere mener, men at vi i Danmark samtidig er dybt afhængige af EU. Medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, var blandt stillerne på det forslag, der nu har gjort Enhedslisten bare en kry mere EU-venligt. Han mener, at Brexit bør lære os meget. At man kan se på Storbritannien (og EU, for den sags skyld), at det ikke har været en synderlig fordel at melde sig ud af EU, fordi EU betyder så meget for handel, arbejdskraft og lignende i Europa.

Efter weekendens årsmøde i Hafnia Hallen i København står Enhedslisten tilbage som et parti, der aldrig fandt hinanden på EU-linjen. Der er fortsat meget kritiske røster i partiet, ligesom en række af de toneangivende politikere nu er meget glade, fordi de fik opbakning til deres forslag.

Det fremgår nu af Enhedslistens partiprogram, at man anerkender EU som en vigtig politisk kampplads, hvor der kan tabes terræn og vindes sejre. Det er en helt ny linje, der i det daglige giver mulighed for at omfavne de steder, hvor EU kan gavne Danmark. Hidtil har det været et dedikeret mål for Enhedslisten, at EU skulle bekæmpes, selvom dette i praksis ikke nødvendigvis er den bedste løsning for Danmark.

Med den nye linje kan man fortsat være imod et dansk medlemskab af EU, men samtidig mene, at nu ikke er det rigtige tidspunkt at melde sig ud. Ideologisk kan man, ligesom spørgsmålet med NATO, mene, at et andet fællesskab ville være mere gavnligt for Danmark, men også erkende, at det fællesskab ikke findes på nuværende tidspunkt. Den nye EU-tilgang giver altså større råderum for de ledende politikere i Enhedslisten.

[bsa_pro_ad_space id=6]