Det er nu sikkert, at Inger Støjberg står bag det parti, der forleden blev godkendt i Valgnævnet. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg er navnet, og partiet skal ifølge hovedpersonen selv have sit udgangspunkt i borgerlig snusfornuft. Den tidligere Venstre-minister har meldt ud, at hun bliver partiets formand.

Med en Rigsret overstået og en dom afsonet med fodlænke har Inger Støjberg nu efter lang tids spekulationer på Christiansborg, meldt ud, at hun stifter et nyt parti. Inger Støjberg blev dømt for at bryde ministeransvarlighedsloven og give en ulovlig ordre – og for det dømte Rigsretten hende 60 dages fængsel.

Inger Støjbergs tidligere parti, Venstre, stemte for en Rigsretssag – og Inger Støjberg så ingen anden udvej end at melde sig ud. Hun endte med at flytte ind hos Dansk Folkeparti på Christiansborg – og længe flirtede de meget med hinanden. Men Inger Støjberg har ikke ønsket at stille op for Dansk Folkeparti, i stedet har hun nu bekræftet overfor Skive Folkeblad, at hun er stifter af partiet Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg.

– Borgerlig snusfornuft bliver omdrejningspunktet for det nye parti. Og Danmarksdemokraterne er ikke et protestparti. Tværtimod. Og hvis vi vælges ind i Folketinget, vil vi indgå i forhandlinger og forlig, siger Inger Støjberg til Skive Folkeblad.

Eks-DF’ere står i kø for at melde sig ind

Netop Dansk Folkeparti har længe flirtet med Inger Støjberg, særligt de medlemmer der nu har meldt sig ud af partiet. Flere af de tidligere DF-medlemmer har allerede meldt ud, at de er klar til at melde sig ind under Inger Støjbergs faner i Danmarksdemokraterne.

Også tidligere formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen-Dahl, forventes at melde sig ind i Inger Støjbergs politiske projekt. Han har meldt ud, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget for Dansk Folkeparti, men han har ikke afvist, at han er færdig i dansk politik.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

Der har længe været murren i krogene på Christiansborg, hvor det hele tiden har været en offentlig hemmelighed, at Inger Støjberg havde noget i støbeskeen. Selv har hun danset om den varme grød længe, givet små hints uden at bekræfte noget endeligt.

Tirsdag blev så det nye partinavn godkendt – og torsdag morgen kunne Skive Folkeblad bringe en artikel, hvori Inger Støjberg selv bekræfter, at hun er stifter og kommende formand for Danmarksdemokraterne.

Hvem er Inger Støjberg?

Inger Støjberg blev medlem af Folketinget ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen erobrede regeringsmagten som formand for Venstre. Siden har Inger Støjberg siddet sikkert i Folketinget, hvor hun har arbejdet sig op i hierarkiet internt i det traditionsbundne parti. Støjberg er valgt i Vestjylland, hvor hun er født lige nord for Skive. Her har hun siden 1999 været opstillet – og altså valgt fra 2001. Allerede i 2005 kunne Inger Støjberg bringe sig selv i toppen af ledelsen i Venstres folketingsgruppe. Her blev hun gruppenæstformand. To år senere, i 2007, blev Inger Støjberg politisk ordfører – en post hvor hun fik muligheden for at markere Venstres politiske standpunkter og forsvare regeringens politik.

Posten som politisk ordfører blev byttet ud med en titel som minister, i første omgang som minister for ligestilling – og fra 2010 til folketingsvalget i 2011 var Inger Støjberg beskæftigelsesminister. Partiet kom i opposition efter folketingsvalget, så her måtte Inger Støjberg se sig forvist til mere sekundære roller i Venstre og i dansk politik. Men frem mod folketingsvalget i 2015 blev Inger Støjberg igen politisk ordfører i Venstre, så Lars Løkke Rasmussen kunne fokusere på at vinde valget. Som planlagt, så udført. Venstre fik igen regeringsmagten i Danmark – og Inger Støjbergs rolle i dansk politik og internt i Venstre udløste en ministerpost. Det skulle vise sig at være en post der endte med at koste Støjberg dyrt, for hun var Udlændinge- og Integrationsminister i en tid, hvor de danske grænser blev rendt over ende og der gik flygtninge på motorvejen. Det var i denne periode, at Inger Støjberg begik det lovbrud, der endte med at koste hendes 60 dages fængsel efter en dom i Rigsretten.

Hvad betyder det for dansk politik?

Det kan få store betydninger for dansk politik, at Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Det spår chefredaktør hos Danske Digitale Medier, Matthias Runge Madsen. Men inden der kan være tale om en reel betydning venter et stort arbejde med at stifte partiet, samle vælgererklæringer, finde kandidater – og dernæst selvfølgelig at overbevise vælgerne.

– Vælgererklæringer er det første skridt på vejen mod Inger Støjbergs politiske fremtid. Der har været spekulationer om hvorvidt Inger Støjberg kan nå det, men det er jeg nu ganske overbevist om, at det ikke bliver et problem. Der kommer ikke valg på den her side af sommerferien – og vi har tidligere set, med Lars Løkke Rasmussen, der formåede at samle de 20.000 erklæringer sammen på få dage. Inger Støjberg kunne samle flere tusinde til en løsladelsesfest i Hadsund – så mon ikke, at hun nok skal samle vælgererklæringerne hurtigt sammen, siger Matthias Runge Madsen.

Kandidaterne for partiet er endnu ukendt, men det er sikkert, at Inger Støjberg bliver formand for det nye parti. Men flere medlemmer af Folketinget er, som beskrevet, allerede nu klar til at melde sig under Støjbergs faner, selv uden at partiets politik på andre områder end flygtningeområdet er endeligt fastlagt.

– Der er næsten kø for at melde sig ind i partiet blandt DF-afhopperne. De af dem der ikke har meldt ud, at de ikke ønsker at genopstille, har stort set gjort hvad de kunne for at komme i TV og sige, at de bakker fuldt op om Danmarksdemokraterne, og at de gerne vil være med i partiet. De har sågar stort set allerede fordelt ordførerskaberne – selv før Inger Støjberg har meldt ud, om hun overhovedet ønsker at have dem som en del af partiet, siger Matthias Runge Madsen og fortsætter:

– Men med flere markante politiske profiler – dertil en formand som Inger Støjberg, har partiet rigtig gode chancer for at gøre sig gældende i dansk politik. Inger Støjberg alene har potentialet til at trække et mandat, og med de øvrige kandidater der vil være med bør partiet have god medvind i sejlene i den første tid – og formentlig til det første valg.

Med Danmarksdemokraterne på stemmesedlen forventer Matthias Runge Madsen, at der bliver røre på den politiske højrefløj. Partierne kæmper i forvejen om stemmerne – ligesom de kæmpede om Inger Støjberg. Endnu et parti med de samme politiske kerneområder kan betyde massivt stemmespild på højrefløjen, forudser Matthias Runge Madsen.

– Dansk Folkeparti er i en massiv nedtur, en nedtur der kan ende med at fortsætte når Inger Støjberg nu er klar med et nyt parti i dansk politik. Om det betyder enden for Dansk Folkeparti tror jeg ikke, men det tyder på, at der kommer til at være hård kamp om stemmerne på højrefløjen. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kæmper i forvejen om stemmerne, med Danmarksdemokraterne i den kamp kan der ende med at gå mange borgerlige stemmer til spilde, siger Matthias Runge Madsen.

– Inger Støjberg er en markant skikkelse, der ville have hævet niveauet hos både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Men med tre partier der langt hen ad vejen henvender sig til de samme vælgere begynder det at se svært ud på den politiske højrefløj. Selv hvis partierne alle skulle lykkes med at blive valgt, så kan de ende med at have så få mandater, at det ikke rigtigt gør en forskel, fortsætter Matthias Runge Madsen.

[bsa_pro_ad_space id=6]